Dokumentationskravene er blevet mere omfattende de senere år. Det betyder, at mængden af data på plejecentrene og bostederne, i nogen grad, også er blevet mere omfangsrig. Langt hen ad vejen er det positivt, da bevægelsen tillader ledere og medarbejdere at tage beslutninger baseret på fakta snarere end fornemmelser. Data alene gør dog ingen forskel, så hvad er planen? Og hvilke faldgruber bør man også være opmærksom på?

Hvorfor er det, at planerne aldrig sidder helt i skabet? En detaljeret og perfekt pleje- eller handleplan findes måske slet ikke. Oftest hører man kun om det besværlige ved at operationalisere borgernes planer, til trods for nødvendigheden af samme. Formår vi ikke at sætte disse i spil i dagligdagen, er de lige så lidt givende, som hvis de forblev i skuffen. Planerne kan dog mere end det.

At forstå de mange skemadrevne og tavlebaserede rutiner på et plejecenter eller et bosted er ikke en nem opgave. Der findes nærmest endeløse dokumentationsformer. Hver med sine historiske grunde og med mulighed for at understøtte det faglige arbejde. Samtidig optager disse en god del af tiden til rådighed for social omsorg.