Dokumentation spiller en stor rolle i plejesektoren. Lovmæssige krav og forventninger gør, at man sikrer sig et dokumentationsspor for den ydelse og omsorg, borgeren har modtaget. Men dokumentationen har et større potentiale end denne evidens. Nøglen til at indfri potentialet ligger i at arbejde proaktivt med den information, man indsamler. Det kræver dog, at hele organisationen er gearet til det. Hvilket leder tilbage til den oprindelige motivation? Er det rygdækning? Eller ønsker vi at gøre det bedre i morgen, end vi gjorde i dag?

En detaljerig pleje- eller handleplan i henhold til borgerens behov med dertilhørende beskrivelser af individuelle præferencer er et ideal, som mange bosteder og plejecentre tilstræber. Oftest hører man kun om fordelene ved sådan en tilgang til borgernes planer med gevinster som bedre og mere meningsfuld omsorg samt nemmere integrering af vikarer.

At gøre information og data, som er opsamlet gennem tid og på tværs af en kommune, til en fast del af beslutningsgrundlaget i frontlinjen. Det virker måske kompliceret eller fremtidigt? Så slemt står det dog ikke til. Faktisk kan det gøre en verden til forskel. Men hvad mener vi egentlig med datadreven?