Overdreven dokumentation er en belastning

At forstå de mange skemadrevne og tavlebaserede rutiner på et plejecenter eller et bosted er ikke en nem opgave. Der findes nærmest endeløse dokumentationsformer. Hver med sine historiske grunde og med mulighed for at understøtte det faglige arbejde. Samtidig optager disse en god del af tiden til rådighed for social omsorg.

Så, hvad er den rette vej frem? Vi har læst op på flere artikler og forsøgt at samle nogle perspektiver på et slogan med visse negative konsekvenser:

Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg
De seneste ti år er der inden for ældreplejen kommet mere fokus på personlig pleje, sundhedsfaglige opgaver, dokumentation og opgaver relateret til rehabilitering. I dag bruger medarbejderne mindre tid på fx rengøring og socialt samvær med borgerne.

At skabe et transparent og sporbar dokumentation giver god mening. Både til rapportering og kvalitetssikring, men særligt fremadrettet i den faglige opgave. Ved at forstå denne bedre gennem data, som praksis har generet.

Alligevel sætter artiklerne alle spørgsmålstegn ved dokumentationens evne til netop at støtte fagpersonalet og skabe grobund for social vækst eller bedre pleje.

Er mindre dokumentation så vejen frem?

En af de ting, som både KORA og VIVE peger på, er mængden af dokumentation, som i dag anses for at være uhensigtsmæssig høj. I særlig grad den nuværende udmøntning af kvalitetsstyring og it-understøttelse af såvel kvalitetsstyringen som andre områder giver anledning til megen dokumentation.

Samtidig peger en engelsk undersøgelse på en ofte overset faldgrube ved øget papirarbejde. Joseph Rowntree Foundation er en uafhængig social tænketank. Deres undersøgelse er ikke direkte anvendelig i en dansk kontekst, men en pointe står alligevel tydeligt frem.

Is excessive paperwork in care homes undermining care for older people?
Link til den engelske undersøgelse af Joseph Rowntree Foundation

Jo mere papirarbejde, desto større er risikoen for, at personalet vurderes på deres evner til netop denne del af deres arbejde. Ikke i modsætning til omsorgen, men sådan kan det føles. I en sektor hvor det ansvar ikke belønnes tilstrækkeligt, kan det komplicere rekrutteringsarbejdet for en kommunal plejegiver. Det ligner et voksende problemfelt. Hvilket debatten hos fx FOA også peger på.

Der mangler tilsyneladende et vedvarende fokus på kvalitetsarbejdet og den dokumentationspraksis, som støtter op om den faglige indsats. Frem for en rygdækningsprocedure, der tilmed kan stresse og i værste fald ikke fuldende eller støtte personalet.

Offentligt ansatte: Vi spilder tiden på ubrugt dokumentation
For mange unødvendige registreringer og overflødig dokumentation fylder arbejdsdagen for mere end halvdelen af FOAs medlemmer. Det fremgår af en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer.

Dokumentationen burde altid kunne fremvise, hvordan man på en hvilken som helst dag, i en hvilken som helst pleje- eller handleplan, har ageret efter borgerens ønsker og interesser. Er det ikke derfor, vi er her?

Tilbage ved den engelske undersøgelse er en anden pointe, at diverse observationer foretaget ofte drejer sig om at undgå risici, frem for at forebygge og øge selvstændighed hos borgeren. Uden et dansk sidestykke lyder det alligevel bekendt. Skellet kunne ligge mellem ”person-centret” og ”person-ledet”. Her er fokus mere på den enkelte borgers aktive deltagelse. Det kan måske lyde granulært, men tanken er alligevel væsensforskellig, når man kommer bag om ordene.

Frösunda Omsorg: Her bestemmer borgerne
Frösunda Omsorg er en værdidreven virksomhed. Det betyder, at personalet arbejder ud fra samme værdisæt. Dybest set drejer det sig om at skabe den største værdi for borgerne, som her kaldes for kunder. Det er jo dem, der betaler. Den kongstanke har de kaldt for Frösunda-idéen.

Mindre dokumentation er ikke nødvendigvis vejen frem. Flere faggrupper ønsker konkrete datapunkter på det, de foretager sig. Men med mange specialister involveret i udviklingen af kvalitetsmål, kan det bidrage til at øge den samlede mængde indikatorer og dermed de lokale dokumentationskrav.

Her kan standardisering og nationale retningslinjer som FSIII, VUM mv. hjælpe med at ensarte og kvalitetssikre det sprog og tankesæt, som dokumentationen er omfattet af, så fx mængden af prosa kan minimeres og sikre mere tid til kerneopgaven.

Filosof: Unødvendige opgaver stjæler tid fra kerneopgaven
I Danmark har vi en arbejdskultur af pseudoarbejde, hvor dem, der udfører kerneopgaverne i omsorgsarbejde bliver bebyrdet, siger forfatter og filosof.
16.05.2019   |   Dokumentation,
6 skridt din organisation gennemgår,
når du skal digitalisere

I omsorgssektoren anser mange det for en svært overkommelig opgave at sende nye værktøjer ud i medarbejderes hænder – især hvis værktøjet er digitalt og fordrer en fundamental ændring af arbejdsgange. Så hvordan garderer man sig bedst muligt mod en IT-katastrofe? Læs vores bedste råd her.

25.11.2019   |   LÆS MERE
Vi gør op med 3 forbehold
mod digitale arbejdsredskaber!

Er du én af dem, som har svært ved at gennemskue strømningerne og synes, at ræset om at effektivisere og skære ind til benet, tager fokus fra hvad der betyder mest? Så er du måske medskaber af eller godt træt af de tre forbehold, som vi her ønsker at spænde ben for.

28.10.2019   |   LÆS OGSÅ
Data skal optimere driften
OG livskvaliteten hos borgere og personale

Dokumentationskravene er blevet mere omfattende de senere år. Det betyder, at mængden af data på plejecentrene og bostederne, i nogen grad, også er blevet mere omfangsrig. Langt hen ad vejen er det positivt, da bevægelsen tillader ledere og medarbejdere at tage beslutninger baseret på fakta snarere end fornemmelser. Data alene gør dog ingen forskel, så hvad er planen? Og hvilke faldgruber bør man også være opmærksom på?

24.09.2019   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911