Klare og synlige aftaler giver en uventet ro

I bestræbelserne på at opnå en fælles, faglig kultur har bostederne i Brønderslev kommune valgt at digitalisere nogle dokumentations- og kommunikationsprocesser. Undervejs er man stødt på en uventet gevinst, som vækker særlig begejstring.

Samspillet med borgerne om deres planer og mål i livet, har nemlig vist sig at forbedres med digital støtte. Hvad der førhen kunne forsvinde i skrivebordsskuffer eller på kontoret, bringes nu i spil i det pædagogiske arbejde.

“I takt med at vi fremhæver borgernes mål, sikrer vi en fælles retning for støtten til denne borger. Samtidig oplever vi, at ‘forhandlingen’ i dagligdagen er blevet nemmere. Det er den, fordi vores aftaler er klare og altid tilgængelige for både borgere og personale. Det giver en ro, som vi ikke havde forudset”, fortæller afdelingsleder Annemette Stenberg Christensen.

"Vi oplever, at mange frustrationer bliver væk. At der bliver mere tid til og fokus på nærvær."
Marianne Larsen, Pædagog

Borgerinddragelse er en klar prioritet

Efter kommunen ændrede fokus i understøttelsen af borgerne på handicapområdet, er samarbejdet i flere tilfælde blevet nemmere. Man oplever det bl.a. i situationer, som tidligere kunne spidse til, men nu giver færre konflikter og en mere klar pædagogisk retning. Helt fra visitation til dagligdag.

“Med dokumentationen helt ‘ude’ ved borgeren, er det blevet nemmere at tale om tingene. Vi slipper for at debattere, om der skal hentes post, tømmes skraldespand eller laves mad. Det er alt sammen en del af vores aftale med borgeren. Og så står det jo lige der på skærmen”, fortæller Marianne Larsen, som er pædagog på Bofællesskabet Lundagervej.

Ensartet opgaveløsning giver bedre kvalitet
En behandlingsprocent på 100%. Sådan lyder konklusionen fra dette nordjyske bosted.

Det er jo dig, der har bestemt det

Borgerinddragelsen har flyttet sig. Med beskrivelser af aktiviteter og gøremål, som er forfattet sammen med borgerne, eller med deres indforståelse, slipper personalet for såkaldte individuelle aftaler. Tilgangen bliver mere fælles og gnidningsfri:

“Vi oplever, at mange frustrationer bliver væk. At der bliver mere tid til og fokus på nærvær,” uddyber Marianne.

Hun bakkes op af Lone, som bor i Bofællesskabet Lundagervej:

“Jeg går ture. Nogle gange omkring Margrethelund,” fortæller hun. “Og så hører du musik,” supplerer Marianne. Ja, svarer Lone. “Somme tider Kandis”.

Kim bor også i Bofællesskabet. Han bruger den digitale støtte til at finde tøj frem, rydde op, gå i bad og skifte sengetøj. Og den slags. Det gør flere af borgerne. Før var aftalerne lidt gemt væk i papirer og rundt omkring. Nu er de altid tilgængelige. Der er styr på tingene. Og det er en god følelse, understreger Marianne Larsen.

30.10.2018   |   Digital, Andet, Dokumentation,
Overdreven dokumentation
er en belastning

At forstå de mange skemadrevne og tavlebaserede rutiner på et plejecenter eller et bosted er ikke en nem opgave. Der findes nærmest endeløse dokumentationsformer. Hver med sine historiske grunde og med mulighed for at understøtte det faglige arbejde. Samtidig optager disse en god del af tiden til rådighed for social omsorg.

16.05.2019   |   LÆS MERE
Sekoia 2018
set i bakspejlet

Sekoia har i 2018 opnået nøgleresultater i form af en forøget kundebase, som har rundet 150 plejecentre og bosteder i de markeder, Sekoia primært opererer i: Danmark, Sverige og England. Med tilgang af kunder i alle markeder og flere end 30 mio. registreringer i systemet.

30.04.2019   |   LÆS MERE
Dokumentation må spille
en større rolle end rygdækning

Dokumentation spiller en stor rolle i plejesektoren. Lovmæssige krav og forventninger gør, at man sikrer sig et dokumentationsspor for den ydelse og omsorg, borgeren har modtaget. Men dokumentationen har et større potentiale end denne evidens. Nøglen til at indfri potentialet ligger i at arbejde proaktivt med den information, man indsamler. Det kræver dog, at hele organisationen er gearet til det. Hvilket leder tilbage til den oprindelige motivation? Er det rygdækning? Eller ønsker vi at gøre det bedre i morgen, end vi gjorde i dag?

28.03.2019   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911