Er digitalisering relevant på plejecentre og bosteder?

Den demografiske udfordring og de kommunale budgetter danner den ydre ramme for de betingelser, som digitaliseringen af omsorgsområdet foregår på. Men det er den øgede kompleksitet, der for alvor sætter skub i behovet.

Tendensen i 2018 ser kun forstærket ud. VIVEs rapport er meget klar. Den øgede mængde af sygeplejefaglige opgaver er en flaskehals, med dræn, pumper, sonder og sug i de lokale indsatser.

Klik for at hoppe direkte til det afsnit du gerne vil læse

1: Det interne pres for øget digitalisering

2: Kultur er den største udfordring

3: Vi gendriver 3 digitale myter

4: 5 råd der giver en smidig overgang

Men det er et andet sted i driften, skoen trykker mest. Det er den samlede mængde af koordination, samarbejde, overgange og kommunikation, som giver mest bøvl. Og komplekse arbejdsgange. Med manglende overblik og anstrengende ansvarsfordeling til følge.

Dertil kommer den øgede konkurrence om arbejdskraften. Manglen på sygeplejersker er himmelråbende. Det samme er gældende på SOSU-området, hvor situation er akut. Det enorme pres betyder ligeledes, at opgaver må vandre mellem fagligheder, hvis uddannelse ikke per definition inkluderer den rette træning. I bunden af den tragt hører borgerne til. Det er svært at forestille sig, at der ikke begås flere fejl sådan.

Det interne pres for øget digitalisering

Mens de fleste af ovenævnte grunde til at digitalisere har deres oprindelse i noget eksternt. I noget som kommunerne sjældent er alene om at løse. Så findes der en kategori, som mere direkte berører de interne linjer. Arbejdsmiljø er en af disse. For at skabe en attraktiv arbejdsplads, er det nødvendigt at følge med tiden.

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er et problem som digitalisering kan være med til at bearbejde. Man kunne nærmest påstå, at hele sektoren her står midt i et paradoks, da kun de færreste har valgt arbejdspladserne her pga. dokumentationsbyrden. Men for at være der for andre. Stadigt er den administrative del eskalerende. Sammen med løn, anseelse, arbejdsforhold mv. er det med til at fastlåse sektoren i et image, som på ingen måde passer til dets identitet.

Mere tid med borgerne kan få indflydelse på trivslen. Hos både borgere og personale. Det bør være klart. Et godt og digitalt arbejdsmiljø vil her kunne fremme (valg af) arbejdspladsen.

Plejecenter Lundtoft nomineret til Arbejdsmiljøprisen
Den fine hæder skyldes, at personalet har formået at tage ny teknologi til sig og benytte den i dagligdagen til glæde for både dem selv og borgerne.

Effektivisering og besparelser er imidlertid en af de grunde, vi oftest støder på ifm. digitalisering. Her repræsenterer frigørelsen af personalet – fra støj og papirarbejde – et større forretningspotentiale. Som i Odense kommune, hvor 2500 medarbejdere anvender Sekoia til planlægning og gennemførelse af omsorgen. Hver dag. Det estimerer kommunen, frigør 12 mio. kr. årligt på tværs af bosteder og plejecentre.

Bedre pleje for færre penge
Sådan lyder konklusionen fra Odense Kommune, hvor Sekoia er blevet implementeret på alle plejecentre og flere bosteder.

En anden, vægtig årsag til at gribe den digitale transformation, har at gøre med tilsynet og den rolle, dette spiller. Lykkes man med at skabe et digitalt miljø, er man samtidig på vej til at indkredse de muligheder, struktureret data indeholder. Griber man ikke alene muligheden for at forbedre sin praksis gennem evaluering og feedback, kan man ligefrem begynde at foregribe og forebygge.

Både social- og ældreområdet har indført nye tilsyn, som dybest set udfordrer den service, man her opfatter som sin kerneopgave. At dokumentere og kommunikere, hvordan man faktisk – for det gør man gennemgående – lever op til disse, bliver udfordret. Her styrker digitale løsninger transaktionssporet, idet man bedre logger og registrer afvikling og afvigelser fra handle- og plejeplaner. Hvor den primære opgave tidligere var at gennemføre dokumentation og siden samle denne ind, er opgaven nu at forstå dokumentationen for enkelte borgere, medarbejdere og endda hele organisationen.

Tilsyn: Hvad kan vi lære af sociale medier?
Handleplaner, indsatsmål og plejeplaner. Det kræver en velfriseret digital løsning at følge op på målene.

Kultur er den største udfordring

Afhængig af projektets størrelse og formål vil udfordringerne variere. Da denne artikel adresserer digitaliseringen af socialområdet indebærer det en større ændring af organisationernes måde at arbejde og agere på.

Her tænker vi kultur som den store udfordring. Defineret som en samling af overbevisninger, adfærd og regler, der kendetegner fællesskabet. Gentaget igen og igen vil disse udgøre en hvilken som helst organisations DNA. Og ændringer af denne er basalt set besværlige.

Derfor er medarbejdernes velsignelse også vigtig. Hvorfor digitaliserer vi? Den forståelse opnår vi kun, hvis vi formår at udtrykke fordele, ulemper og særligt forventningsafstemme gevinster og krav i den enkeltes rolle. Uden sådanne er risikoen for at miste medarbejdernes støtte høj. Modsat, får man fat her, kan kulturen ændres og skabe præcis den rodfæstede digitalisering, der skaber resultater. Også på bundlinjen.

Den umiddelbare investering kan afskrække nogle projektledere, da både anlægsinvestering og driftsorganisation kan virke skræmmende. Derfor er det indledende arbejde ud fra behovet også en nødvendighed. Driften bør kun involveres i projekter, der netop besidder evnen til at løfte denne til nye højder. Hvorfor ellers indlede rejsen? Det fastslår samtidig en af pointerne i Boston Consulting Groups genkommende digitaliseringsrapport. Kultur slår strategi. Vil man lykkes med at digitalisere, må man sikre harmonien med strategien. For overhovedet at have en chance mod kulturen, der oftest ønsker status quo. Det er dens natur. Lykkes man til gengæld her, har man en vinder.

Ledelse med nye digitale forudsætninger
Hvad gør digitaliseringen ved lederens forudsætninger? Det har vi set nærmere på her.

Vi gendriver 3 digitale myter

Digitalisering og særlig velfærdsteknologi har de seneste år været hypet. Der findes ikke mange kommuner, som har forpasset chancen for at inddrage nye teknologier på velfærdsområdet. Samtidig har vi lagt mærke til nogle barrierer, der muligvis holder de samme kommuner hen. Uberettiget. Her er 3 af disse myter:

Myte 1: “Det er ikke noget for os”

Denne myte kan hænge sammen med de store offentlige IT-skandaler. Men særligt hænger den sammen med en sørgelig tendens til at undervurdere IT-brugerne på de offentlige arbejdspladser. Som om det var en dårlig cocktail? Dette er imidlertid ikke vores oplevelse. Ofte synes det tværtimod at være manglen på forudsætninger, der driver misæren.

Der vil åbenlyst altid findes negative historier. Særligt i dagspressen. Men hovedparten af de teknologier som kommunerne møder hos fx Welfare Tech, er fra en tid, hvor brugerflade og behov går hånd i hånd. Fra samme tid hvor 2-årige er i stand til at betjene en iPad. At tænke sig, at digitalisering så ikke er noget for os…

Designet skal være selvforklarende og tilgængeligt. Derudover har anvendelighed noget at gøre med træning, allokeret tid til indkøring og brugernes indføring i formålet. Med andre ord er implementering et nøgleord. Teknologien er ikke altafgørende. Det er til gengæld afgørende, hvad den nu tillader brugerne at gøre.

Myte 2: “Det giver ikke noget”

En af de bekymringer, vi til tider møder, har at gøre med gevinstrealisering. Er man meget omkostningsfokuseret, kan det være svært at se skoven for bare træer. Det er dog forståeligt. Sektoren er under pres i forvejen og den digitale transformation sker ikke over nat. Når flere produktkategorier har etableret sig, kan det vise sig, at fx VR og AI er sat i drift på de danske plejecentre. Ligesom e-mails så småt har afløst postomdelte breve og fax.

I takt med at løsningerne beviser deres evne til at tackle driftsproblemer og løse brugernes behov på en bedre og billigere måde, vil de blive cirkuleret i langt højere grad. Til at begynde med kræver det visionære indkøbere. Senere vil flere følge. Det er en implicit del af markedsudviklingen.

Digitalisering dækker over mange teknologier, som hver især støtter deres brugere og organisationer i at yde pleje. Hvorfor skulle de ellers være der, er man nødt til at spørge. Fejlende produkter og løsninger klarer sig dog ikke en bokserunde i det her miljø, hvis ikke de leverer. Og dårlige performere går hurtigere i gulvet end de opstod. Det er et uvurderligt karaktertræk i branchen.

Myte 3: “Hvad hvis der sker noget med vores data?”

Det giver sig selv, at digitalisering indebærer en omlægning fra papir til PC. For mange betyder det, at en bekymring tilføjes. ”Hvad nu hvis”-scenarierne skifter karakter. Man går fra ikke at kunne finde sin Mayland-kalender til at lægge aftalerne ind flere gange. Fordi de er blevet væk. Den slags vil ske. Tiere i en overgangsfase. Og hvad nu hvis systemet bryder ned? Eller hackes? System- og datafejl sker jo. Den slags bekymringer bør adresseres af enhver leverandør. Gerne i samarbejde med indkøberen, med fokus på GDPR.

Opgør med 3 myter om velfærdsteknologi
Der opstår hurtigt argumenter for og imod. Her har vi listet 3 myter om velfærdsteknologi, som kræver en tackling.

5 råd der giver en smidig overgang

I forsøget på at samle op, er pointen omkring strategi og kultur væsentlig. Den kan formuleres mere detaljeret, men vil samtidig være afhængig af sin lokale kontekst. Det starter unægteligt med hvorfor.

Ledelsen ønsker i ethvert digitaliseringsprojekt at udstikke en retning for organisationen, fx omkring en måde at dokumentere på. Formår de at samle folk bag denne forandring, kan de skabe en særlig drivkraft. Uanset hvad målet er, må visionen derfor være krystalklar. Og klarest for dem, som havde mindst indflydelse på skabelsen. For hvad får de ud af det?

Her er 5 råd, vi mener, støtter digitaliseringsprocessen:

  • Vær sikker på, at alle forstår hvorfor I nu digitaliserer
  • Vær opmærksom på, at teknologierne skal støtte brugeren, ikke omvendt
  • Fokuser på de oplagte, nære gevinster
  • Husk på, at forandringer tager tid. Sæt derfor rigeligt af den af til træning og omlægning
  • Husk på, at implementeringen ikke er ovre, når teknologien er pakket ud af emballagen. Der skal mere end strøm til
25.09.2018   |   Digital,
Tilsyn: Hvad kan vi lære
af sociale medier?

De store myndighedssystemer og den anselige underskov af digitale løsninger både støtter og udfordrer kommunerne i deres digitale transformation. Hvad der for få år siden syntes utænkeligt, lader sig i dag bedre gøre eller tænke. FMK, Fællessprog III og de andre nationale infrastrukturer hjælper samtidig godt på vej. Men den direkte ”oversættelse” af personalets papirhav, byder alligevel mere kompleksitet velkommen. Det samme gør virkeligheden.

28.08.2018   |   LÆS MERE
Hvorfor de personlige planer
er tiden værd

Det kan være svært at træde ud af de mere generiske standarder, og vanens magt fylder en del, når der skal udarbejdes plejeplaner, døgnrytmeplaner og handleplaner. Det kan være tidskrævende at opbygge tilpassede, personlige vinkler for hver borger, men det er også her, man kan gøre en forskel med en omsorgsfuld indsats.

07.08.2018   |   LÆS MERE
3 måder at fremtidssikre
dokumentationsopgaven

De seneste ti år er der kommet mere fokus på personlig pleje, sundhedsfaglige opgaver, dokumentation og rehabilitering. I dag bruger medarbejderne mindre tid på socialt samvær med borgerne. Den situation kan påvirkes.

03.08.2018   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911