Digitalisering kan understøtte kommunens kvalitetssikringI Danmark er der en udtalt ambition om at sikre den bedst mulige omsorg på landets plejecentre og bosteder. Dette til trods er der ingen faste standarder for den kvalitet og service, vi leverer på tværs af kommunerne. Det er den enkelte kommunes opgave at fastsætte en faglig minimumsstandard for omsorg og pleje, der er henholdsvis tilstrækkelig og ønskværdig. Noget karikeret kunne man sige, at kvalitetssikring foregår gennem eget tilsyn, som kommunerne bruger til at korrigere driften. Også med henblik på at rapportere fejl eller utilsigtede hændelser. Dette eget tilsyn ”overvåges” siden 2002 af embedslægen, der hører til under Styrelsen for Patientsikkerhed.

I praksis er konsekvensen, at standarderne varierer fra kommune til kommune. Og metoderne til at vurdere indsatsen varierer tilsvarende, så sammenligningsgrundlaget på tværs bliver besværliggjort.

Her kan digitaliseringen spille en væsentlig rolle, som støtte til medarbejderne i deres daglige egenkontrol og kvalitetssikring. På tværs af social- og ældreområdet findes forskellige metoder, der er med til at sikre en strømlining af fx sagsbehandlinger, udredninger og kvalitetssikring. Blandt disse er VUM, KVIK og OK-Quality. Alle er de med til at sikre en faglig indsats på linje med kommunens målsætning.

De 10 indikatorer på plejekvalitet i OK-Quality

1. Personalets kendskab til beboerens baggrund, livsstil og interesser
2. Personalets kendskab til beboerens fysiske tilstand
3. Personalets kendskab til beboerens psykiske tilstand
4. Personalets kendskab til beboerens sociale liv
5. Personalets samarbejde med beboerens pårørende
6. Beboerens integritet
7. Beboerens mulighed for at få indflydelse på generelle beslutninger
8. Hvordan opleves det fysiske miljø, beboeren bor i? Herunder om beboeren er tildelt de rette personlige hjælpemidler, og om disse virker efter planen
9. Hvem er personalet?
10. Hvordan dokumenteres kvaliteten af omsorg og pleje?

Digitalisering en (in-)direkte strømlining
Ser man på de 10 indikatorer, er de ret håndgribelige og det er ligetil at forestille sig, hvordan henholdsvis et digitalt supporteret univers hjælper til her. Og hvordan man klarer sig med spring til og fra kontoret med pen og papir i hånden.

Den borgernære kommunikation, planlægning og dokumentation kan sætte borgerens behov og profil i fornyet centrum. Det er muligt at involvere personlige præferencer i det direkte omsorgsarbejde, når man kan bringe konteksten helt ind i en opgave. Fx hvis en borger ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker, men alligevel ved præcis, hvordan morgenmaden skal serveres eller aftentoilettet udføres.

Fælles Sprog III
Et stort skridt på vejen bliver indførslen af Fælles Sprog III. Det populært kaldte FS3 er en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på social-og sundhedsområdet. Metoden har til formål at strømline indsatsen rettet mod borgeren på de danske plejecentre og siden bosteder. Potentialet er at øge kvaliteten og sikre en generel ensretning og effektivisering af den kommunale indsats.

Ser man på det digitale potentiale for personalet, vil FS3 gøre det nemmere at kategorisere og dokumentere, ud fra nogle forudbestemte klassifikationer (Tilstande), som igen vil gøre det nemmere at sammenholde data fra forskellige kommuner.

Det er målsætningen, at Fælles Sprog III er fuldt udrullet inden udgangen af 2017. 

Hvad er konsekvenserne af for dårlige metoder?
Ser man på de tilfælde, hvor det går galt, tegner der sig en klar tendens. Nemlig at kvalitetssikringen først træder i kraft, når skaden er sket, og vi skal i gang med at forklare, hvordan noget utilsigtet kunne ske. I den forbindelse er det værd at nævne, hvordan rapportering selvfølgelig bidrager til kvalitetsudvikling - på sigt - men intet i sig selv gør for at ændre på den praksis, der foranledigede fejlen. Og hermed forbedrer sikkerheden for borgerne. Sandheden er nemlig, at denne kun i mindre grad er med til at forebygge og reducere antallet af hændelser.

Den mest bæredygtige vej frem, er en ændring af de arbejdsgange, som forårsagede skaden. Og har vi først fokus på arbejdsgange, bliver de personlige svipsere færre og ansvaret bredt ud til mange, frem for den enkeltes skuldre. Der kan etableres en fælles faglig platform gennem en digital rettesnor, som både medarbejder og borger får gavn af.

Touchskærme styrker den pædagogiske pleje på Sølund
Læs hele artiklen om hvordan Landsbyen Sølund har oplevet at reducere antallet af UTH'er med 92% .

Digitalisering er også på Socialstyrelsen dagsorden. DHUV er den digitale understøttelse af Voksenudredningsmetoden (VUM). I samme øjemed er der arbejdet på at etablere it-løsninger og fælleskommunale kravspecifikationer. Disse kan findes her.

De 5 største kommunale UTH-grupper

1. Medicinering (herunder væsker) = 74.898
2. Patientuheld (herunder fald) = 23.550
3. Anden utilsigtet hændelse = 4.429
4. Behandling og pleje = 3.508
5. Overlevering af information, ansvar, dokumentation = 2.155

* Tal stammer fra DPSD 2015 Årsberetning, som også beskriver graden af alvorlighed.

30.07.2018   |   Digital, Dokumentation,
Er digitalisering relevant
på plejecentre og bosteder?

Den demografiske udfordring og de kommunale budgetter danner den ydre ramme for de betingelser, som digitaliseringen af omsorgsområdet foregår på. Men det er den øgede kompleksitet, der for alvor sætter skub i behovet.

25.09.2018   |   LÆS MERE
Tilsyn: Hvad kan vi lære
af sociale medier?

De store myndighedssystemer og den anselige underskov af digitale løsninger både støtter og udfordrer kommunerne i deres digitale transformation. Hvad der for få år siden syntes utænkeligt, lader sig i dag bedre gøre eller tænke. FMK, Fællessprog III og de andre nationale infrastrukturer hjælper samtidig godt på vej. Men den direkte ”oversættelse” af personalets papirhav, byder alligevel mere kompleksitet velkommen. Det samme gør virkeligheden.

28.08.2018   |   LÆS MERE
Hvorfor de personlige planer
er tiden værd

Det kan være svært at træde ud af de mere generiske standarder, og vanens magt fylder en del, når der skal udarbejdes plejeplaner, døgnrytmeplaner og handleplaner. Det kan være tidskrævende at opbygge tilpassede, personlige vinkler for hver borger, men det er også her, man kan gøre en forskel med en omsorgsfuld indsats.

07.08.2018   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911