Backendudvikler til digitalt værktøj til plejesektoren.

Vil du være med til at skabe mere tid til omsorg, bidrage til bedre pleje, færre fejl og mere arbejdsglæde i ældre- og specialplejen?

Dig

Du har lyst til at arbejde et sted, hvor du kan fordybe dig i et produkt. Du har lyst til at være ekspert i den løsning, som du bygger, og du har lyst til at være med til at bygge og drifte en platform, som er i konstant forandring.Du vil gerne bygge software, der giver mening og gør en reel forskel for kunderne og brugerne. Hvor hver eneste feature skaber værdi og udvikles i høj, kompromisløs kvalitet.

Du vil gerne arbejde et sted, hvor alle lytter til hinanden, og hvor man tror på, at vejen til den bedste løsning ikke altid er en lige linje. Et sted hvor leg, læring og dialog er kernen i en agil proces, hvor vi møder enhver udfordring med indlevelse og empati.

Du har en holdning til det, du bygger, og har lyst til at præge løsningen på alle niveauer og alle stadier af processen.

 

Sekoia

Sekoia anvendes af mere end 15.000 brugere fordelt på sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, pædagoger og mange andre til at løse mere end 1,5 million opgaver månedligt for vores ældre og dem der har brug for ekstra støtte og hjælp.
Vores brugere lever i en travl og kompleks hverdag med stigende krav til dokumentation og kvalitet. Vi skaber løsninger, der fjerner støjen for brugerne ved at give dem lige nøjagtig de informationer og redskaber, de har brug for i situationen.

Vores brugere befinder sig på tværs af fire forskellige lande, alle sammen med forskellige arbejdsgange og behov. Vi har et tæt samarbejde og direkte adgang til vores kunder, brugere og projektledere, som vi gør flittig brug af. Vi kravler ind under huden på vores brugere og følger dem rundt i deres hverdag. Vi trives, når vi knuser brugernes problemer og hjælper dem af med deres frustrationer

 

Stillingen

Vi er et lokalt team på 5 udviklere samt 2 studenterprogrammører som i fællesskab med teamets product owner og domænespecialist driver den daglige udvikling. Her er der en uformel tone og plads til fleksibilitet. Der er ingen hellige køer, og vi udfordrer hinanden i en god og ordentlig tone og lader de gode argumenter vinde.

Vi tror på skalerbare løsninger i skyen og frameworks som understøtter et domæne i konstant udvikling. For tiden arbejder vi blandt andet med en backend skrevet i .NET som er hostet ved Azure i Service Fabric, som kan understøtte vores påbegyndte rejse mod en microservice-arkitektur. Data opbevares i SQL og NoSQL-løsninger ved Azure, som benytter forskellige design mønstre såsom CRUD, event sourcing eller CQRS efter behov. Backenden udstiller et API overfor vores forskellige klienter (ReactJs, DurandalJs og WPF).

 

Næste skridt

Kan du genkende dig selv og dine ambitioner i dette opslag. Så vil vi rigtig gerne møde dig og vise dig, hvad det er vi bygger, og hvordan vi gør det.


Claus Nielsen, cln@sekoia.dk
Vi ser frem til at møde dig!

Overdreven dokumentation
er en belastning

At forstå de mange skemadrevne og tavlebaserede rutiner på et plejecenter eller et bosted er ikke en nem opgave. Der findes nærmest endeløse dokumentationsformer. Hver med sine historiske grunde og med mulighed for at understøtte det faglige arbejde. Samtidig optager disse en god del af tiden til rådighed for social omsorg.

16.05.2019   |   LÆS MERE
Sekoia 2018
set i bakspejlet

Sekoia har i 2018 opnået nøgleresultater i form af en forøget kundebase, som har rundet 150 plejecentre og bosteder i de markeder, Sekoia primært opererer i: Danmark, Sverige og England. Med tilgang af kunder i alle markeder og flere end 30 mio. registreringer i systemet.

30.04.2019   |   LÆS MERE
Dokumentation må spille
en større rolle end rygdækning

Dokumentation spiller en stor rolle i plejesektoren. Lovmæssige krav og forventninger gør, at man sikrer sig et dokumentationsspor for den ydelse og omsorg, borgeren har modtaget. Men dokumentationen har et større potentiale end denne evidens. Nøglen til at indfri potentialet ligger i at arbejde proaktivt med den information, man indsamler. Det kræver dog, at hele organisationen er gearet til det. Hvilket leder tilbage til den oprindelige motivation? Er det rygdækning? Eller ønsker vi at gøre det bedre i morgen, end vi gjorde i dag?

28.03.2019   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911