3 måder at fremtidssikre dokumentationsopgavenDe seneste ti år er der kommet mere fokus på personlig pleje, sundhedsfaglige opgaver, dokumentation og rehabilitering. I dag bruger medarbejderne mindre tid på socialt samvær med borgerne. En undersøgelse fra KORA viser en generel stigning i en række arbejdsrelaterede faktorer, der fører til øget stress og oplevelsen af ikke at slå til hos personalet. 

Den situation kan påvirkes. Det ovennævnte studie er ikke den eneste af sin slags. Også DSR og FOA kommer frem til lignende resultater, mens vi i nabolandene ser den samme tendens gøre sig gældende.

Men … hvad nu hvis man brugte 15 minutter mindre pr. dag på dokumentation?
Det spørgsmål har Cevea svaret på, i en analyse af social- og sundhedsektoren. Heri finder man frem til, at der kan frigives midler svarende til 2.948 fuldtidsstillinger, hvis hver SOSU dokumenterer 15 minutter mindre hver dag. De ekstra stillinger svarer gennemsnitligt til 30 flere SOSU i alle landets kommuner, skriver FOA.

Der tænkes derfor meget i, hvordan man kan komme papirarbejdet og den klassiske PC-dokumentation til livs – og overgå til en tidssvarende arbejdsform, hvor de informationer, der er nødvendige for indsatserne, er til rådighed i plejesituationen.

Det findes der mange grunde til. En af disse har at gøre med et stigende antal diagnoser og en generelt set øget kompleksitet på plejecentrene. Her mærker man tydeligt, hvordan dokumentation er blevet en væsentlig del af arbejdet for personalet, og at opgaverne kræver flere faggrupper samtidig.

Fra plan til indsats, handling og mål

Situationen fordrer et klart blik på borgerens plan og de efterfølgende enkeltindsatser, som skal til for at levere på denne. Og rette til som følge af evalueringen. Sådan arbejder man flere steder i dag, hvilket giver borgeren en service, som borgeren selv, familie og venner både forventer og glæder sig over. 

I sin essens handler det om 3 ting: 

1) Gør ”sur pligt” dokumentation til værdifuld kommunikation

Dokumentation og registrering af ydelser optager i dag 4 gange så mange ressourcer som i 2005 (TV2). På trods af de skærpede krav, som skal sikre borgerne den rette pleje, er faktum at personalet aldrig har haft mindre tid til at yde omsorg.

Dokumentationskravene er udstukket fra den offentlige myndigheds side, så dette er ikke en diskussion om, hvad der skal dokumenteres, men snarere hvordan man dokumenterer. Vi må erstatte et skuffedarium af prosavælde med observationer og andre smarte måder at kvittere for en planindsats- eller afvigelse.

2) Fokuser på borgeren frem for dokumentationen

Formålet med personalets tilstedeværelse, og ønske om samme, bunder i at være noget for andre. Ingen er et nummer i rækken, den personcentrerede omsorg kræver lige så meget hjertelighed som den kræver faglighed.

Digitaliseringen kan her understøtte personalet i at holde fokus på kerneopgaven (og relationen til/nærværet med borgeren), ved nemmere at hente og aflevere information, som dokumenterer at de rette hensyn og vurderinger er foretaget undervejs. På den måde bidrager dokumentation til kvalitetsudvikling med service- og sundhedsloven indlejret.

3) Gå efter next practices

At skabe flere mindre best practices hjælper med at standardisere og strømline servicen. Men for at råde bod på eventuelle fejl og mangler, kræver det kontinuerlig evaluering. Det er nødvendigt, at man er i stand til hurtigt og ukompliceret at trække information frem, så man kan yde en faglig indsats, der bygger på kollegernes og arbejdspladsen erfaringer. Her bidrager dokumentationen til at skabe overblik over den enkelte borger, således at man nemt kan dele og videregive de seneste informationer om borgeren og yde den bedste pleje.

I NORDCARE-undersøgelsen fra 2016 viser der sig en markant ændring af arbejdsvilkår i ældreplejen. Overskriften er ”mere dokumentation og mindre tid til omsorg”. Det er den direkte modsatte tendens af, hvad

Landsbyen Sølund: Handleplanen som en del af hverdagen
I Sølund arbejder man målrettet med borgerens planer. De samler ikke bare støv i skuffen.

Se hvordan Danmarks største botilbud, Landsbyen Sølund, arbejder aktivt og målrettet med borgernes handleplaner, så de ikke samler støv i skuffen, men bliver mål for arbejdsindsatsen. 

03.08.2018   |   Dokumentation, Digital,
Er digitalisering relevant
på plejecentre og bosteder?

Den demografiske udfordring og de kommunale budgetter danner den ydre ramme for de betingelser, som digitaliseringen af omsorgsområdet foregår på. Men det er den øgede kompleksitet, der for alvor sætter skub i behovet.

25.09.2018   |   LÆS MERE
Tilsyn: Hvad kan vi lære
af sociale medier?

De store myndighedssystemer og den anselige underskov af digitale løsninger både støtter og udfordrer kommunerne i deres digitale transformation. Hvad der for få år siden syntes utænkeligt, lader sig i dag bedre gøre eller tænke. FMK, Fællessprog III og de andre nationale infrastrukturer hjælper samtidig godt på vej. Men den direkte ”oversættelse” af personalets papirhav, byder alligevel mere kompleksitet velkommen. Det samme gør virkeligheden.

28.08.2018   |   LÆS MERE
Hvorfor de personlige planer
er tiden værd

Det kan være svært at træde ud af de mere generiske standarder, og vanens magt fylder en del, når der skal udarbejdes plejeplaner, døgnrytmeplaner og handleplaner. Det kan være tidskrævende at opbygge tilpassede, personlige vinkler for hver borger, men det er også her, man kan gøre en forskel med en omsorgsfuld indsats.

07.08.2018   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911