2 tips til gevinstrealisering
Når de faglige organisationer tager nye teknologier til sig, er det meget ofte med det formål at få umiddelbar værdi af brugen, fx i form af økonomiske gevinster, som kan sikres på flere måder. 

I flere kommuner har man erfaring med "projektitis", som er når der går overflod i antallet af projekter og konsulenter i driften. Det billede kan være med til at sende midlerne over i mere midlertidige afprøvninger, hvilket er formidabelt for underskoven af nye løsninger, som blomstrer i lyset af de mange kommunale projekter. Sekoia er et godt eksempel på en løsning, der er opstået med rødder i to OPS-projekter.

Men når der skal gevinstrealiseres på de nye teknologier og løsninger, er det så som så med de entydige svar. Særligt på simple modeller for "høsten" af de frugter som følger med. Den reelle projekt-gevinst er ofte lavere end antaget, forbundet med valg af teknologi, type af organisation, opstartsomkostninger mv. Fælles for mange af velfærdsteknologierne er, at det kræver tid og vedvarende næring, før gevinsterne tydeliggøres. Det kan være demoraliserende for brugerne, som til tider er genstand for øget test-virak, idet man bedst afprøver nye løsninger i den reelle drift vs. living lab metodikken.

2 tips i gevinstrealiseringen

Det kan derfor hjælpe at ændre anskuelsen af selve implementeringsprocessen. I stedet for at betragte det som et lineært projekt med fast start- og slutdato, kan implementering betragtes som en proces, der har et før og et efter med afgørende effekt på, om man lykkes med at opnå de ønskede resultater. Medarbejderne går fra at gøre ét til at gøre noget andet, hvorfor det er nødvendigt at:

  1. Foretage en forudgående analyse og løbende fokusere på at kommunikere udfordringer og gevinster i hverdagen 

  2. Italesætte og lægge en plan for implementeringen på lang sigt; også når den daglige drift løber med opmærksomheden

Gevinstrealisering er ikke et afkoblet andet projekt, men et samlet organisatorisk view, som omhandler samtlige involverede arbejdsprocesser, ressourcer af alle slags og den forandring, som den nye løsning kan støtte brugerne i.

8 skridt til implementering af digital velfærdsteknologi
Se de 8 faser, vores erfaring siger os, alle organisationer gennemgår i en succesfuld implementering af digitale velfærdsteknologier.

Forankring løfter forandring

Den involverede ledelses primære fokus er ofte på forandringsledelse i et afgrænset tidsrum. Men giver det mening, når forandringen er permanent og vedrører kerneopgaven? Fokus kan i stedet flyttes til forankringsledelse, hvis formål er at sikre et reelt indoptag af teknologien som fast bestanddel af personalets hverdag – også efter implementering og projektafslutning. Implementering er en kontinuerlig proces, der løbende udvikler sig i takt med, at arbejdsgangene udvikler sig med den nye teknologi. Derfor kræves der ligeledes løbende justering og prioritering fra ledelsens side.

I en dagligdag hvor tiden til forandring og innovation er begrænset, er teknologien udset til at skabe effektivitet og kvalitet i indsatsen. I den sammenhæng er gevinstrealisering et fokusområde, som udrulning af digitale løsninger bør have for øje. De ønskede gevinster skal kontinuerligt afspejle organisationen og det lokale hvorfor. Som i "hvorfor ønsker vi denne forandring?". Alle arbejdsredskaber bør hente deres eksistensberettigelse i evnen til at støtte op om netop det formål. Og den konstante afstemning af dette kræver tilsvarende en fokuseret, struktureret og vedholdende indsats.

 

02.07.2018   |   Digital, Implementering, Dokumentation,
Er digitalisering relevant
på plejecentre og bosteder?

Den demografiske udfordring og de kommunale budgetter danner den ydre ramme for de betingelser, som digitaliseringen af omsorgsområdet foregår på. Men det er den øgede kompleksitet, der for alvor sætter skub i behovet.

25.09.2018   |   LÆS MERE
Tilsyn: Hvad kan vi lære
af sociale medier?

De store myndighedssystemer og den anselige underskov af digitale løsninger både støtter og udfordrer kommunerne i deres digitale transformation. Hvad der for få år siden syntes utænkeligt, lader sig i dag bedre gøre eller tænke. FMK, Fællessprog III og de andre nationale infrastrukturer hjælper samtidig godt på vej. Men den direkte ”oversættelse” af personalets papirhav, byder alligevel mere kompleksitet velkommen. Det samme gør virkeligheden.

28.08.2018   |   LÆS MERE
Hvorfor de personlige planer
er tiden værd

Det kan være svært at træde ud af de mere generiske standarder, og vanens magt fylder en del, når der skal udarbejdes plejeplaner, døgnrytmeplaner og handleplaner. Det kan være tidskrævende at opbygge tilpassede, personlige vinkler for hver borger, men det er også her, man kan gøre en forskel med en omsorgsfuld indsats.

07.08.2018   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911