Velfærdsteknologi finder sin plads
i pleje og omsorg

Velfærdsteknologierne har gjort sit indtog på mange danske plejehjem og bosteder - i varierende omfang. Men hvad er egentlig holdningen til disse nye typer af værktøjer? Og hvor langt er sektoren som helhed? Det har vi ønsket at få et bedre billede af. Derfor har vi spurgt Jer, som arbejder inden for omsorgsfagene og anvender disse værktøjer dagligt. Formålet med undersøgelsen var ikke ‘videnskabelig forskning’, men at få et her og nu billede af holdningen til velfærdsteknologi på tværs af sektoren.

114 personer fra social - og ældreområdet har deltaget. Respondenterne består i overvejende grad af plejecenter- eller bostedsledere (61,1%). De resterende respondenter er ældre-/socialchefer, sundhedsfaglige, plejefaglige og lignede jobprofiler.

Motivation for undersøgelsen

Pleje-modtagende borgere vil fremover udgøre en stadigt stigende andel af befolkningen, hvilket kan skabe yderligere pres på plejesektoren. I værste fald kan det betyde færre varme hænder til den enkelte. Ifølge Danmarks Statistik viser fremskrivningen af den demografiske udvikling, at folketallet vil stige med 12%, hvor fx andelen af ældre (60+ år) vil stige med 40% til og med 2058. Realiteterne i plejesektoren i dag er, at der allerede er pres på og hverdagen kan synes at gå med administrative opgaver som rapportering og dokumentation (KORA).

I takt med den udvikling bliver der færre i arbejdsstyrken, hvilket ofte går ud over de lavest lønnede arbejdspladser og sektorer, når der skal rekrutteres medarbejdere. Effekten kan vise sig at forstærke den dobbelt demografiske problemstilling lige netop i pleje- og omsorgssektoren, når det kommer til valg af profession hos fremtidens arbejdsstyrke.

Det er åbenlyst, at denne situation ikke er hverken ønskværdig eller holdbar - også når man ser på tværs af de omkringliggende lande i EU. Derfor leder sektoren efter effektive metoder og redskaber, som kan agere løftestang for de mest præsente udfordringer. Problematikken begynder allerede at vise sig nu, hvor fx 84 % af landets kommuner har budgetteret med en stigning i driftsomkostninger på ældreområdet i 2017 (Kommunernes Landsforening).

På baggrund af ovenstående er ønsket at forstå, hvordan kommunerne allerede i dag arbejder og værdsætter velfærdsteknologi - som middel til at levere den omsorg og plejefaglige kvalitet, borgerne efterspørger.

 

 

Velfærdsteknologi opfattes positivt

Den generelle oplevelse af velfærdsteknologi blandt respondenterne er positiv (94,3%). Overordnet set tyder det på, at mange har haft en god eller rigtig god oplevelse af at arbejde med velfærdsteknologi. 

De mest anvendte velfærdsteknologier i praksis er traditionelle hjælpemidler (80,5%), borgernære teknologier (68,8%) samt kommunikations- og planlægningsværktøjer (75,3%).  At der anvendes traditionelle hjælpemidler kommer næppe som en overraskelse. Disse er ofte tæt forbundet til kerneopgaven - enten for borger selv eller for personalet. De mange der svarer JA til de øvrige typer af velfærdsteknologi supplerer billedet og peger på en stigende digitalisering og et vedvarende ønske om at støtte borgeren i at være så selvhjulpen som overhovedet muligt.

Den tendens passer fint til de mest hyppige fordele, respondenterne peger på, illustreret i en skala fra 1-6, hvor 6 er den største fordel og 1 er den mindste. Velfærdsteknologierne skal støtte borgeren (4,95) og samtidig gøre dagligdagen som sådan lettere (4,47). Det står klart, at forventningerne er at modtage tilstrækkelig hjælp umiddelbart i brugssituationen, mens en mindre andel af respondenterne vurderer, at det økonomisk aspekt ikke er en nær så stor fordel. Det kan der dog være flere grunde til. 

Tendensen bekræftes yderligere, når respondenterne svarer på årsagen til at indføre velfærdsteknologi. Her peger svarprocenterne på de samme faktorer: velfærdsteknologi skal hjælpe borgeren, øge kvaliteten af plejen og gøre personalets arbejde nemmere. Hvilke dele af arbejdet siger undersøgelsen ikke noget om, men adspurgt om hvilke områder, som en fremtidig digitalisering kunne understøtte, viser svarene en klar tendens i retning af at lette dokumentation, planlægning og koordination omkring opgaveløsningen. Altså fokus på de administrative opgaver, som ikke har direkte med borger at gøre.

Digitaliseringspotentialet i sektoren er stort ifølge respondenterne. 37.9% mener, at alle områder af organisationen kunne forbedres med hjælp fra digitale værktøjer. Det tyder på, at gevinsterne ved at indføre nye teknologier er i fokus blandt landets kommuner. Sammenlignet med de hyppigst identificerede barrierer er det udslagsgivende, hvis omkostningerne bliver for tunge. Kigger vi på svarene her, er det tydeligt, at tid og penge bliver en mere anseelig faktor - som barriere. Det må hverken være for dyrt at komme i gang eller for svært/tidskrævende at anvende velfærdsteknologi.


 I alt deltog 114 respondenter i undersøgelsen
● 61,1% af respondenterne er plejecenter- eller bostedsledere
● Resultaterne fra undersøgelsen er hovedsageligt baseret på erfaringer med traditionelle hjælpemidler (80,8%), kommunikations- og planlægningsløsninger (76,2%) samt borgernære teknologier (68,9%).

 

Opsamling

Svarene i undersøgelsen viser overordnet, at velfærdsteknologi er et udbredt og positivt fænomen på social- og ældreområdet. Den generelle oplevelse er god eller rigtig god (94.3%) og det faglige personale er positivt stemt over for yderligere digitalisering. I praksis viser resultaterne, at velfærdsteknologierne har størst chance for at blive en succes, hvis det støtter borgerne bedst muligt i dagligdagen og letter personalets opgaveløsning.

Den indsigt underbygges af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som i deres rapport fra 2016 kommer frem til, at velfærdsteknologi har et stort potentiale for at forbedre situationen i sektoren. Blandt andet kan velfærdsteknologi optimere kvaliteten af plejen for de ældre, forbedre arbejdsgangene og spare samfundet penge. Det kræver mest af alt, at medarbejderne er uddannede til at udnytte teknologien og har rammerne til at implementere og vedligeholde anvendelsen i dagligdagen (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). 

Set i lyset af den rapport er det interessant, hvordan de forskellige virksomheder og kommuner formår at omsætte potentialet i de enkelte teknologier, så de faktisk udmønter i forbedringer og gevinster. Med en positiv grundholdning til velfærdsteknologi, er det en fælles offentlig-privat opgave at stemningen omsættes til resultater. Her virker det oplagt at anbefale klart definerede implementeringsmål, så teknologierne ikke bliver ramt af barrierer som “Det lever ikke op til forventningerne” (2,99) eller “Det er for svært at bruge” (2,74).

Disse barrierer kan og bør bearbejdes. Nogle kommuner har eksempelvis velfærdsteknologiske afdelinger, der støtter driften med implementering og rådgivning. Mens andre læner sig op ad retningslinjer og rådgivning fra fx Kommunernes Landsforening. Et kodeord synes at være, hvordan man sikrer sig, at velfærdsteknologi bliver en vedvarende og værdsat del af driften.

Digitalisering kan understøtte
kommunens kvalitetssikring

Digitalisering spiller en større og større rolle, når det kommer til at kvalitetssikre landets plejecentre og botilbud. Med et kun gryende fælles fodslag, er banen kridtet op, men hvordan er spillereglerne?

20.09.2017   |   LÆS MERE
2 tips til
gevinstrealisering

Mange plejecentre og bosteder er med til at afprøve nye digitale løsninger, som skal drive effektiviteten op og sikre en sikker, daglig drift. To tips kan hjælpe til med det økonomiske aspekt.

21.08.2017   |   LÆS MERE
Sølund metoden:
Sådan anvendes Sekoia

For nyligt havde vores kontor besøg af Søren og Anne fra Landsbyen Sølund i Skanderborg. Sølund har haft Sekoia siden juni 2015 og har derfor haft tid til at videreudvikle, hvordan de får mest mulig nytte af Sekoias system. Netop dette var formålet med dagens besøg. Søren og Anne forklarede, hvordan man på Sølund arbejder på en unik måde, der giver mening for deres hverdag – en hverdag hvor Sekoia spiller en essentiel rolle.

11.07.2017   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911