Opgør med 3 myter
om velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi og digitalisering er i højsædet som aldrig før. Vi oplever især en stigende interesse i social- og sundhedssektoren for disse nye digitale hjælpemidler. Med det store demografiske pres og de mange besparelser kommer et samtidigt øget krav om effektivisering. Her anses velfærdsteknologi af mange som en del af løsningen på fremtidens sociale indsatser. 

Men er du én af dem, som har svært ved at gennemskue, hvad velfærdsteknologi dækker over og måske synes, at ræset om at effektivisere og skære ned, tager fokus fra hvad der betyder mest?

Velfærdsteknologi er sat i verden for at hjælpe mennesker. Hjælpe med velfærd. Så borgere med nedsat funktionsevne kan blive mere selvhjulpne og opnå en bedre livskvalitet. Eller personalet på bosteder og plejecentre kan yde en faglig, stærk indsats, som alle kan være stolte af.

Løser problemer i dagligdagen
Velfærdsteknologier er altså med til at løse et problem i dagligdagen, som kan gribes anderledes an med nye arbejdsmetoder og redskaber. De gør samlet set en positiv forskel, som er en uundværlig komponent i kvalitetssikringen af det faglige arbejde på en måde, som er med til at tackle de demografiske udfordringer med færre varme hænder og flere plejemodtagende borgere.

Som paraplybegreb spænder velfærdsteknologi altså bredt og består af forskellige typer af løsninger til velfærdssektoren. Der kan være tale om specialdesignede teknologier til en enkelt målgruppe som borgere med demens eller mere traditionelle hjælpemidler i nye udgaver med inkrementelle forbedringer. Hertil kommer, at velfærdsteknologi, i vores optik, dækker over den slags værktøjer, hvis primære formål er at mindske den tid, der ikke skaber værdi for nogen, og i stedet øger den tid, der gør.

Det kan gøres på mange måder og ved hjælp af forskellige teknologier, der fx tager hånd om administrative opgaver og agerer styringsredskab i den daglige planlægning af arbejdet.

3 myter om velfærdsteknologi
Mange af os gruer for den såkaldte digitalisering, og forstår ikke hvorfor alting skal nytænkes. Det samme gælder velfærdsteknologi. Der opstår hurtigt argumenter for og imod. Her har vi listet 3 myter om velfærdsteknologi, som faktisk kan tackles:

Myte 1.   ”Det er alt for svært at lære og siden bruge”
Når du hører ordet velfærdsteknologi, tænker du så: Not for me. Mest fordi du ikke er den store teknologi-ørn og frygter, at det vil stille dig eller én af dine kolleger i en svær situation, hvor man ikke kan følge med?

Det behøver du ikke. De fleste nye teknologier er opstået i en tidsalder, hvor brugernes krav er i fokus. De SKAL være nemme at anvende og må ikke kræve flere års uddannelse eller træning. Tænk på de mange børn som i dag ”bare” bruger smartphones og tablets. Designet er brugervenligt og ofte selvforklarende. Det samme gælder gode velfærdsteknologier. De kræver ikke en ørn, men bare en fugl med sit helt eget næb.

Derudover er implementering et nøgleord. For velfærdsteknologi handler ikke om den sidste del af ordet, men den første. Det kræver mere af organisationen ift. i fællesskab at omstille sig og være parat til at gøre noget på en ny måde. Derfor tager en god implementeringsplan også udgangspunkt i forandringsledelse.

Læs også: 8 skridt til implementering af digital velfærdsteknologi

Myte 2.   ”Hvad nu hvis man mister værdifuld data?”
Ser du systemnedbrud og datasikkerhed som et tema, der hæmmer de nye teknologier? Mange har det på samme måde. Men kigger man fx på cloud computing er det muligt at skabe en anden og forbedret proces for kunden og brugerne. Også når det kommer til datasikkerhed.

Man kunne begynde med at spørge sig selv, om ikke et skifte til digitale teknologier ville være et skridt op? Fra at have alle sine papirer i arkivskabet på kontoret eller på egne servere i kælderen. Man opnår en anden fleksibilitet og økonomi ift. lagring af data. Og når det kommer til sikkerhed, er de store spillere på markedet, som driver de største datacentre, langt foran de lokale løsninger. Med en stærk interesse i at holde ubudne gæster og vira ude med krav om redundans og back-up service.

Myte 3.    ”Det kan ikke betale sig”
Lige da velfærdsteknologi vandt indpas som begreb, var det med store lovord og besparelser for øje. Den (lov-)prisning er siden blevet nuanceret lidt, da enkelte projekter er forstummet i mindre overbevisende cases. Her er det klart, at der er flere hensyn at tage. Hvad er formålet med den enkelte teknologi? Hvilke gevinster ønsker man at skabe? Og findes der kvalificeret belæg på området (research)? 

Når man adresserer nogle af disse aspekter, bliver det tydeligt, at mange nye teknologier kræver stærk ledelse og soleklare præmisser. Når den del er på plads, kan man lettere måle på den kvalitet og de gevinster, der realiseres.  

Velfærdsteknologi er så den samlende betegnelse for de typer af teknologier, der understøtter brugere og organisationer med deres arbejde omkring velfærden i dagligdagen. Fokus i ældre-, social og sundhedssektoren er på at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelserne og tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres brugere. I denne sammenhæng er der ingen tvivl om, at den rette velfærdsteknologi vil have sin eksistensberettigelse, og det første skridt i denne sammenhæng er at tackle eventuelle fordomme, der måtte være mod teknologien.

Læs her 3 cases fra Sekoia, som viser, hvordan forskellige kommuner skaber værdi med velfærdsteknologi.

Dokumentation: Fra sur pligt
til værdifuld kommunikation

Dokumentation og registrering af ydelser optager mange ressourcer på plejehjem og bosteder. I takt med at de lovmæssige krav til dokumentation er steget, er den medfølgende arbejdsbyrde også steget. Realiteten i plejesektoren i dag er, at der bliver brugt 4 gange så meget tid på dokumentation end i 2005. På trods af at intentionen bag de skærpede krav er at sikre bedre pleje til beboerne, så er faktum, at personalet aldrig har haft mindre tid til at yde omsorg.

21.04.2017   |   LÆS MERE
Farvel til papirlisterne
Go-Live på Odinsgård, Vojens

Den endelige overgang fra de gamle arbejdsrutiner med papirbaserede systemer til en ny digital arbejdsgang kan være uoverskuelig ved første øjekast. Vi har fulgt forløbet, hvor personalet, lederne og beboerne på Odinsgård i Haderslev Kommune, da de skulle Go-Live med Sekoia.

05.04.2017   |   LÆS MERE
Data skal understøtte plejen
ikke styre den

I takt med at dokumentationskravene er blevet mere omfattende, er mængden af data, der bliver opfanget på plejecentrene og bostederne, i nogen grad tilsvarende mere omfangsrige. Langt hen af vejen er det positivt, da bevægelsen tillader ledere og medarbejdere at tage beslutninger baseret på fakta snarere end mavefornemmelser.

14.03.2017   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911