Sekoia Akademi 2017
Socialområdet

D. 25 januar havde vi sat superbrugere, administratorer og ledere i Sekoia stævne for igen at tage temperaturen på et vigtigt tema, som er afgørende for at lykkes med at skabe værdi i dagligdagen. Denne gang trivsel.

79% ser ikke gorillaen

Allan Olesen var dagens højdepunkt, mente flere. Og det forstår man især med tanke på de brandgode pointer, Allan leverede omkring trivsel:

  • Vi er ikke ansat for at skabe trivsel, men for at gøre en forskel. Trivsel er et middel til at lykkes med den opgave. Og så er det desuden rart.
  • Vi skal gribe både os selv og kollegerne rigtigt.
  • Vi har alle ret, synes vi selv. Overvej af og til at flytte perspektivet lidt.
  • Vi bedømmer os selv på intentioner og andre på deres handlinger.

Hvis vi hver især var en supertanker og kunne ændre kurs – bare én grad –hvor ville vi så ende? Og hvad kan vi hver især gøre, hver dag, for at trives?

Fagligt ansvar og trivsel hænger sammen

Camilla Holland fra Brønderslev havde spurgt sig selv, om ikke den faglige opgaveløsning var med til at skabe trivsel. Det var der stor opbakning til. Den personcentrerede omsorg har meget at byde på, da den går tæt på og hjælper alle omkring borgeren til at forstå detaljer i plejebehovet, som øger borgerens trivsel.

Derudover pegede Camilla på Sekoia som middel til at skabe overblik i dagligdagen og sikre de rette informationer til de rette kolleger i et omfang, som også hjælper trivslen på vej. Trygheden og kontinuiteten i det faglige var vigtige nøgleord. 

Fra ”tror” til ”ved” hos Sølund

På Sølund har man fokus på at skabe et fælles fagligt fundament for alle medarbejderne. Til det har man valgt at bruge Sekoia som et redskab, der er med til at bringe tavs viden i spil og komme sikkert fra solo-pædagogik til fælles retning og dermed også øget trivsel. Sølund havde valgt nogle gode eksempler på det pågående arbejde med at skabe synlighed fra borgerens plan til handlinger i fx Opgaver, Planer og Hændelser. Og hvordan disse hænger sammen:

  • Opgave og Planer med beskrivelse af hvordan og evt. hvorfor
  • Hændelser med resultat og registrering af fx humør

Det giver trivsel at vide, om opgaven løses tilstrækkeligt, at følge borgerens udvikling og se den øgede trivsel eller velvære, der kommer ud af indsatsen. 

S.T.O.P. (Tarzan-syndromet)

Michael og Søren leverede et levende indblik i, hvordan verden kan se ud, når den pædagogiske sikkerhed udfordres. Pointen var klar: man skal kende sine begrænsninger og huske at kommunikere dem, så alle ved, hvor man står. 

Opfordringen lød: husk, du er den vigtigste person i dit liv, så pas på dig selv, så du fortsat kan være noget for andre. 

Alle oplæg blev afholdt i forbindelse med det årlige Sekoia akademi, hvor bosteder fra hele landet bliver inviteret til at give deres holdning til et essentielt emne fra deres hverdag. 

Du kan se hele Allan Olesens oplæg om "Trivsel og arbejdsglæde" ved at følge dette link: Allan Olesen - Trivsel og arbejdsglæde (YouTube)

Dokumentation: Fra sur pligt
til værdifuld kommunikation

Dokumentation og registrering af ydelser optager mange ressourcer på plejehjem og bosteder. I takt med at de lovmæssige krav til dokumentation er steget, er den medfølgende arbejdsbyrde også steget. Realiteten i plejesektoren i dag er, at der bliver brugt 4 gange så meget tid på dokumentation end i 2005. På trods af at intentionen bag de skærpede krav er at sikre bedre pleje til beboerne, så er faktum, at personalet aldrig har haft mindre tid til at yde omsorg.

21.04.2017   |   LÆS MERE
Farvel til papirlisterne
Go-Live på Odinsgård, Vojens

Den endelige overgang fra de gamle arbejdsrutiner med papirbaserede systemer til en ny digital arbejdsgang kan være uoverskuelig ved første øjekast. Vi har fulgt forløbet, hvor personalet, lederne og beboerne på Odinsgård i Haderslev Kommune, da de skulle Go-Live med Sekoia.

05.04.2017   |   LÆS MERE
Data skal understøtte plejen
ikke styre den

I takt med at dokumentationskravene er blevet mere omfattende, er mængden af data, der bliver opfanget på plejecentrene og bostederne, i nogen grad tilsvarende mere omfangsrige. Langt hen af vejen er det positivt, da bevægelsen tillader ledere og medarbejdere at tage beslutninger baseret på fakta snarere end mavefornemmelser.

14.03.2017   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911