Data skal understøtte plejen
ikke styre den

I takt med at dokumentationskravene er blevet mere omfattende, er mængden af data, der bliver opfanget på plejecentrene og bostederne, i nogen grad tilsvarende mere omfangsrige. Langt hen af vejen er det positivt, da bevægelsen tillader ledere og medarbejdere at tage beslutninger baseret på fakta snarere end mavefornemmelser. Derfor er et mere objektivt beslutningsgrundlag også en grundlæggende motivationsfaktor for mange, når dokumentationsprocessen digitaliseres. 

I denne sammenhæng bliver der typisk opstillet en række målepunkter, som skal vurdere, hvor godt det går på de enkelte plejecentre eller bosteder. Den samme tendens er tydelig i fx Fælles Sprog III, der med numeriske værdier på funktionsniveauer kontinuerligt og systematisk opsamler data. Jo flere af arbejdsprocesserne i plejesektoren, der digitaliseres og jo mere datadrevne, vi bliver, desto flere faktorer, skal man tage højde for.

4 potentielle faldgruber ved at blive datadrevet

At være datadrevet kan lyde som et buzzword. Er mere data fx ensbetydende med en bedre pleje? Det er der ingen garanti for. 4 væsentlige punkter kan være med til at understøtte og opbygge brugen af data i plejesektoren.

1. Gør vi det kun for at indfri målepunkterne?
Når man introducerer dokumentationskrav i forbindelse med medarbejdernes arbejde, vil der være en række ting, man skal være opmærksom på. For det første giver det mening at udvælge målepunkter i forlængelse af borgerens oplevelse af kvalitet, som også skaber prioritet hos plejepersonalet. Det er vigtigt at klargøre, om man tvinger samme personale til potentielt at negligere andre af deres kerneopgaver for at indfri målepunkterne.

I den sammenhæng er det vigtigt ikke at miste fokus på dem, det hele handler om: Borgerne. Der er nogle ting, som hverken kan eller skal måles. For hvordan kvantificeres værdien af en personlig samtale eller tiden der går med at holde i hånd og være sammen? Målepunkterne skal understøtte sådanne aktiviteter og ikke modvirke dem.

2. Hvordan balancerer vi bedst meningsfuld pleje med realistiske målepunkter?
Det er vigtigt, at målepunkterne understøtter organisationens overordnede mål om fx kvalitet i plejen. Derved sikres det, at dataopsamlingen understøtter det faglige arbejde snarere end at diktere den. Af samme årsag er det nødvendigt, at målepunkterne er realistiske, så medarbejderne ikke bliver demotiverede eller utrygge ved ikke at nå målene. Kort sagt skal data understøtte medarbejderne i deres kerneopgave med borgerne og ikke virke som hæmsko.

3. Hvad er vigtigst – at nå målepunkterne eller borgernes velvære og pleje?
De fleste ville nok svare, at borgernes velvære er det vigtigste, hvis stillet det spørgsmål direkte. Der er dog en risiko for at falde i den kvantitative fælde, hvor fokus flytter fra borgeren til målepunkterne. Det er derfor vigtigt, at man som ansvarlig leder bibeholder følingen med driften, når man skal vurdere kvaliteten og effektiviteten af plejeindsatsen. Man må ikke lade sig styre af, at alle målepunkter absolut skal være grønne, hvis de ikke er essentielle for borgerens velvære.

Hvis personalet bliver for fokuseret på at opnå målepunkterne, kan det i yderste konsekvens resultere i dårligere pleje, da man nemt kan føle sig set over skulderen som følge af den større datamængde og dokumentationskrav. Målepunkter der støtter op om kvalitetsarbejdet og den primære opgave har større chance for at vinde indpas og skabe ejerskab blandt medarbejderne.

4. Hvilke målepunkter er vigtigst?
I forlængelse heraf kan det være gavnligt at definere, hvad der er de vigtigste målepunkter. Overordnede KPI’er adskiller sig fra målepunkter ved at være essentielle for at kunne levere kerneopgaven. Det kunne eksempelvis være den plejefaglige indsats.

Med den voksende mængde data til rådighed er det nemt at komme til at måle på ting, der i princippet ikke er relevante for, hvordan plejecenteret eller bostedet bliver drevet. Det er derfor vigtigt allerede inden eller undervejs i implementeringsprocessen, at definere hvilke mål der skal være styrende. Hvis ikke, øges risikoen for at udstikke en fejlagtig retning eller indikation af den driftsmæssige status, som kan virke i uoverensstemmelse med virkeligheden. Overordnet set kan data og ledelsesinformation i bedste fald bruges til at danne mere velbegrundede beslutninger og støtte op om driften, mens disse i værste fald misinformerer modtageren.

LÆS OGSÅ: 8 skridt til implementering af digital velfærdsteknologi

Sådan understøtter data en bedre personlig pleje

En databeriget driftsunderstøttelse er som udgangspunkt en fordel – også i plejesektoren. Dog kun så længe, man har fokus på det oprindelige ”hvorfor” i formålsbestemmelser, strategi osv. Plejecentre, bosteder og personalet her er til stede for borgerens skyld og ikke for at indfri mål, der er opstået som svar på udefrakommende krav. Personalet brænder for at gøre en forskel, hvilket ikke altid kommer til udtryk i hverken medierne eller datasættet. Det er derfor vigtigt at have for øje, hvad det oprindelige formål var med dokumentation og dataindsamlingen, så man kan bruge det til at skabe optimale arbejdsgange omkring personale og borgere.

Dokumentationen tjener to hovedformål. Det første bunder i, at have med skrøbelige borgere at gøre. Vi skal vise, at vi har gennemgået de rette faglige hensyn og vurderinger. Og det ønskes afspejlet i dokumentationen. Det andet har at gøre med ”at være klogere i morgen end vi er i dag”: dokumentationen er her et vigtigt led i skabelsen af next practice og så er det ikke ligegyldigt, hvordan der dokumenteres. Ny teknologi kan smidiggøre og lette dokumentationsprocessen, rette den mere ud mod kolleger og skabe kommunikation ud af dokumentation, så vi netop får udnyttet potentialet her og brugt kræfterne på de rette ting.

Data skal understøtte plejen
ikke styre den

I takt med at dokumentationskravene er blevet mere omfattende, er mængden af data, der bliver opfanget på plejecentrene og bostederne, i nogen grad tilsvarende mere omfangsrige. Langt hen af vejen er det positivt, da bevægelsen tillader ledere og medarbejdere at tage beslutninger baseret på fakta snarere end mavefornemmelser.

14.03.2017   |   LÆS MERE
5 tips til at øge
trivslen på arbejdspladsen

Høj trivsel og arbejdsglæde skaber mere værdi i dagligdagen og er altafgørende for indsats og resultater. Men hvad kan vi hver især gøre, hver dag, for at trives? Vi har interviewet foredragsholder, proceskonsulent og stifter af Addfocus Allan René Olesen, for at få hans erfaringer og tips til hvordan man finder vejen til større trivsel og arbejdsglæde.

03.03.2017   |   LÆS MERE
Implementering er ikke
et quick fix

Jeres organisation har taget springet og har besluttet at introducere velfærdsteknologi i driften. Men hvornår og hvordan høster I frugterne af teknologien? Vi har samlet en række råd, der hjælper til at forstå, hvordan gevinstrealisering og implementering hænger sammen.

14.02.2017   |   LÆS MERE
Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911