Teknik

For at få den bedst mulige brugeroplevelse, er der nogle tekniske spørgsmål, der skal besvares. Det drejer sig om at afklare de emner, som er vigtige for et velfungerende system.

Sekoia leveres som en ”Platform as a Service” (PAAS). Det betyder at softwaren håndteres og vedligeholdes af Sekoia. Derudover kommer en række andre hensyn, lige fra strøm til sikkerhed. Herunder kan du læse mere om de overordnede overvejelser. En grundig uddybning kræver at vi mødes og gennemgår hvert punkt.

Trykskærme

Det er ret nemt med all-in-one trykskærme. De er deres helt egen computer. Og Sekoia er udviklet til at køre på skærme fra alle producenter, så I skal kun vælge den model, I ønsker at bruge. Her er vi en slags eksperter og står klar med anbefalinger, som I kan vælge imellem.

Derudover er der en række kriterier, som giver den bedste brugeroplevelse:

  • CPU: Intel i3
  • RAM: 4GB
  • Disk: 100GB SSD
  • Network: Trådløst netkort, god kvalitet,  802.11AC
  • Webcam: 720p
  • Skærmstørrelse: 17+ tommer
  • Multi touch
  • OS: Windows 10
  • Mulighed for at hænge på væggen eller stå på fod
  • Batteri

Sekoia anbefaler desuden at indkøbe 2-5% ekstra skærme, så driften ikke forstyrres, hvis der sker uheld eller en reparation er krævet.

Wi-Fi

Sekoia anbefaler brug af Wi-Fi til understøttelse af netværk for skærmene. Det hænger sammen med mobiliteten og særligt den tekniske understøttelse af skærmene. Trådløst netværk kan i dag opsættes med nær samme egenskaber som kablede systemer, med alle de fordele, det bringer for både opsætning, support og fleksibilitet.

Vi anbefaler at benytte et 5GHz trådløst netværk. Men det vigtigste er, at der altid er dækning netop der, hvor skærmene hænger. Netværks-kommunikationen foregår via krypterede kanaler, så sikkerheden er på plads.

 

Internet

Et godt trådløst netværk er ingen garanti for en god brugeroplevelse. Forbindelsen til Internettet er mindst lige så vigtig. Derfor anbefaler Sekoia at sikre denne separat. Selve skærmen benytter ikke den store båndbredde, men er mere afhængig af en hurtig og stabil forbindelse.

Hver skærm benytter 512/512Kb/s, mens 50 skærme kun benytter 10/10Mb/s. Det er altså ikke en lineær kurve, men skal ses som et udgangspunkt for en god oplevelse. Afhængig af de apps, I vælger, kan der forekomme undtagelser til reglen, fx ved videoafspilning.

Sikkerhed og data

Alle informationer i Sekoia efterlever Datatilsynets anvisninger for personfølsomme data. Ved kontraktunderskrivelse medfølger en databehandleraftale, hvori det beskrives, hvordan lovgivningen overholdes. Al data overføres via krypterede forbindelser, og data ejes altid af kunden.

Databehandleraftalen er vigtig, fordi den beskriver hvordan vi i fællesskab passer godt på de informationer, der ligger i systemet.

Browser

Ligesom i mange andre systemer, tilgår man administrationen i Sekoia gennem en almindelig webbrowser. Log ind som på enhver anden hjemmeside og gør klar til arbejde. 

For at øge chancen for en god brugeroplevelse, taler vi for at bruge de mest etablerede browsere:

  • Internet Explorer (version 10 og 11)
  • Google Chrome (seneste version)
  • Firefox (seneste version)
  • Microsoft Edge (seneste version)

Flere af disse opdaterer automatisk til nyeste version, hvis man har sagt ja til det. Og så er det en bekymring mindre.

Vil du booke en fremvising?

Send os en mail på kontakt@sekoia.dk eller ring på 7229 2911

Sekoia   /   Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V   /   kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911 Sekoia
Bredskifte Allé 5   /   8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk   /   Tlf. 7229 2911
Sekoia
Bredskifte Allé 5
8210 Aarhus V
kontakt@sekoia.dk
Tlf. 7229 2911